Hvordan fortæller I nye forældre om skolen?
Måske har I brug for en professionel informationsfolder eller andre trykte materialer, der giver et godt og hurtigt indtryk af skolens hverdag og værdier?
Der er mange måder at markedsføre skolen på – og det kan ofte være en god ide at supplere skolens digitale medier med trykte materialer.
Nogle skoler vælger at give forældrene en profilfolder eller flyer med i hånden efter en rundvisning. Nogle husstandsomdeler skolens profilmateriale, deler brochurer ud på det lokale julemarked eller tager en folder om skolens 10. klasse med på den lokale uddannelsesmesse. Andre igen har et tæt samarbejde med lokale børnehaver og aftaler, at de kan hænge plakater/flyers om skolens vippeordning op på børnehavernes opslagstavler.
Uanset formen er det vigtigt, at de trykte materialer giver en levende og let tilgængelig præsentation af skolen. Billederne skal være flotte og fulde af liv, og teksterne skal være korte, fængende og samtidig informative.
Jeg laver professionelle profilbrochurer og andre trykte materialer, som i kort form præsenterer skolen og giver forældre og potentielle elever lyst til at vide mere.
Morten Reil har igennem de sidste 11 år bistået Dannevirke i udviklingen af institutionens PR og markedsføring. Det har resulteret i et omfattende, nærværende, kreativt og professionelt PR- og messemateriale, som vi høster megen anerkendelse for, når vi er ude at promovere institutionen eller har interessenter på besøg i Årøsund.
Kontakt mig
Kontakt mig, hvis I har brug for nyt profilmateriale. Jeg giver gerne et prisoverslag på forskellige materialer og kan også levere en samlet pakke med messemateriale – det kan fx være med profilbrochurer, flyers, små casehistorier, elastikmappe, roll ups, visitkort m.m.
- Profilbrochure/profilfolder
- Andre trykte hæfter
- Casehistorier (A4/A5)
- Plakater
- Flyers
- Roll ups