TEKSTFORFATNING
Tekstforfatning: Skarpe tekster til web og tryk
Webbureau med speciale i markedsføring af skoler og sociale tilbud. Jeg hjælper jer med at omsætte pædagogisk hverdag til skarpe budskaber, der rammer plet på både hjemmesiden og i den trykte profilbrochure.
Sæt ord på jeres værdier – så I bliver valgt til
Jeres hverdag er fyldt med gode historier, høj faglighed og vigtige værdier, som I gerne vil fortælle om. Men trænger budskaberne igennem støjmuren? Jeg hjælper jer med at sætte ord på det, I gør bedst.
Som skoleleder eller forstander er din tid kostbar, og der er næsten altid presserende ledelsesopgaver, som er vigtigere end at nørkle med formuleringer til hjemmesiden eller folderen.
Jeg tilbyder professionel tekstforfatning, hvor jeg kombinerer min journalistiske baggrund med 20 års indsigt i jeres sektor. Jeg har stor erfaring med at skrive til både forældre og kommunale sagsbehandlere.
Konkrete ydelser (tekstforfatter):
- SEO-tekster til hjemmesider
- Tekster til Google Ads og SoMe
- Profilbrochure og foldere
- Jubilæumsskrifter og årsskrifter
- Casehistorier og PR-artikler
- Messemateriale med rollups, bannere, one-pagers og give-aways
Ord der skaber handling
- På nettet: Her skal teksterne være korte, præcise og SEO-optimerede, så Google elsker dem, og læseren hurtigt finder svar.
- På tryk: Her skal vi efterlade et levende indtryk, som er værd at tage med hjem - både når familien er til Åbent Hus, og sagsbehandleren er på konference. En fysisk brochure ligger ofte på skrivebordet, når den endelige beslutning om skolevalg eller anbringelsessted bliver truffet.
Trykte materialer: Det fysiske møde tæller stadig
I en digital verden kan det virke gammeldags at trykke på papir. Men i virkeligheden er det lige omvendt: Netop fordi alt er digitalt, skiller en flot tryksag sig ud. Den signalerer kvalitet, stabilitet og overskud.
Jeg leverer en samlet pakke, hvor jeg står for interview, tekst, foto og koordinering med grafiker og trykkeri.
Jeg hjælper jer med at skabe:
Profilbrochurer og foldere
Hvordan fortæller I nye forældre om skolen efter en rundvisning? Og hvordan husker sagsbehandleren jeres opholdssted efter et møde? En profilbrochure er jeres "visitkort", når I ikke selv er til stede. Jeg laver materialer, der giver et levende indtryk af hverdag og værdier – med flotte billeder og tekster, der er let tilgængelige og værd at læse.
Casehistorier og artikler
Intet sælger bedre end virkeligheden. Jeg interviewer elever, forældre, beboere (evt. anonymiseret) eller medarbejdere og skriver autentiske historier, I kan bruge i jeres markedsføring eller som PR i lokalavisen.
Jubilæumsskrifter og årsskrifter
Har skolen 25-års jubilæum, eller vil I lave et flot årsskrift til forældre og samarbejdspartnere? Jeg har stor erfaring med at producere større publikationer, der gør historien levende og styrker fællesskabet. Jeg styrer processen fra idé til færdig bog eller folder.
Messemateriale til sociale tilbud
Skal I på KL’s Børn & Unge Topmøde eller andre fagkonferencer? Her er konkurrencen om opmærksomhed benhård. I har kun få sekunder til at fange blikket fra en socialchef eller politiker. Jeg hjælper sociale tilbud med at designe hele messestanden:
- Roll-ups og bannere: Med skarpe overskrifter, der præcist fortæller, hvilke §-målgrupper I dækker.
- One-pagers: Korte "fakta-ark" sagsbehandleren kan tage med, som beskriver jeres metoder og takster klart og tydeligt.
- Give-aways: Materiale der sikrer, at I bliver husket, når konferencen er slut.
Viborg private Realskole har haft et tæt samarbejde med journalist Morten Reil i forbindelse med fejringen af skolens 125-års jubilæum. Vi har oplevet Morten som en professionel, kompetent og særdeles behagelig samarbejdspartner, og vi vil ikke tøve med at bruge Mortens kompetencer til tilsvarende opgaver i fremtiden.
Vi har haft glæde af at samarbejde med journalist Morten Reil i forbindelse med vores nye hjemmeside. Morten har lavet noget rigtig godt film-, billede-, og tekstarbejde. Vi har oplevet Morten som professionel og rigtig god til at fange de budskaber, vi gerne vil have fremhævet. Morten er kompetent og en særdeles behagelig samarbejdspartner.